Har du modtaget din pakke, men mangler noget af indholdet? Start med at tjekke, om afsenderen har sendt din bestilling i flere pakker.
Hvis det ikke er tilfældet, skal vi have undersøgt, hvad der er sket.
Sådan gør du
- Tjek din bestilling. Har du bestilt fra en webshop, kan du se i din ordrebekræftelse, om alle varer skulle være sendt sammen.
- Kontrollér emballagen. Se efter huller, revner eller tegn på, at pakken har været åbnet.
- Tag billeder. Fotografér pakken, fragtlabelen og den indvendige emballage, hvis der er tegn på skader.
- Gem emballagen. Den kan være vigtig, hvis sagen skal undersøges.
Hvem skal jeg kontakte?
Har du bestilt fra en webshop?
Kontakt webshoppen, og fortæl, hvad der mangler. De hjælper dig med at undersøge, om alle varer er sendt.
Er pakken sendt af en privatperson?
Kontakt afsenderen. Har du selv købt fragten hos dao, kan du anmelde problemet her.