Venter du på en pakke? Du kan nemt følge den på vores hjemmeside eller i dao-appen og se, hvornår du kan forvente at modtage den.
Hvor lang tid tager leveringen?
Vi leverer pakker dag og nat, hele året. Leveringstiden afhænger af, hvordan din pakke skal leveres.
- daoHOME – hjemmelevering: Vi leverer normalt inden for 1–2 dage. Pakken bliver som regel leveret i løbet af natten eller de tidlige morgentimer.
- daoSHOP – levering til pakkeshop: Vi leverer normalt inden for 2–4 dage. Du får besked, når din pakke er klar til afhentning.
Leveringstiderne er vejledende, og der kan opstå forsinkelser undervejs.
Hvordan ved jeg, hvornår min pakke kommer?
Du kan altid se den seneste status under Find din pakke eller i dao-appen.
Har du valgt levering til en daoSHOP, skal du vente, til du får besked om, at pakken er klar, inden du henter den.
Er din pakke forsinket?
Hvis din pakke ikke er kommet frem som forventet, kan du starte med at tjekke dens seneste status.
Er leveringstiden overskredet, og kan du ikke se nye opdateringer, kan du kontakte vores kundeservice, så vi kan hjælpe dig videre.