Venter du på et brev, der endnu ikke er kommet frem?
Start med at tjekke den forventede leveringstid. Den afhænger af, hvilken brevtype afsenderen har valgt.
Hvor lang tid tager leveringen?
- Almindeligt brev i Danmark: 2–5 hverdage.
- daoPLUS: 1–2 hverdage.
- Rekommanderet brev: Første leveringsforsøg inden for 2–5 hverdage.
- Brev til Europa: 4–8 hverdage.
- Brev til resten af verden: 6–16 hverdage.
Leveringstiden regnes fra, vi modtager brevet til omdeling – ikke fra det tidspunkt, hvor portoen bliver købt.
Leveringstiderne er vejledende, og der kan opstå forsinkelser undervejs.
Hvad gør jeg, hvis brevet stadig ikke er kommet?
Hvis du er modtager: Kontakt først afsenderen, og spørg, hvornår brevet blev sendt, og hvilken brevtype der blev brugt.
Hvis du selv har sendt brevet: Er den forventede leveringstid overskredet, kan du kontakte vores kundeservice.
Oplys gerne datoen for indlevering, brevtypen og modtagerens adresse.
Kan jeg følge brevet undervejs?
Almindelige breve og PLUS-breve kan ikke følges med Track & Trace.