Har du fået et brev til en person, der ikke bor på din adresse? Så kan du hjælpe os med at få brevet retur til afsenderen.
Sådan gør du
- Lad brevet være lukket. Undlad at åbne post, der er adresseret til en anden.
- Skriv "Ukendt på adressen" tydeligt på kuverten.
- Lad den oprindelige adresse og stregkode være synlige. Så kan vi håndtere brevet korrekt.
- Læg brevet i en rød dao-brevkasse. Så sørger vi for at håndtere det som returpost.
Find en daoSHOP med en rød brevkasse nær dig.
Hvad hvis brevet er til en tidligere beboer?
Så gør du præcis det samme.
Skriv "Ukendt på adressen", og aflever brevet i en dao-brevkasse.
Hvad hvis det sker flere gange?
Hvis du gentagne gange modtager breve til en person, der ikke bor på adressen, kan du kontakte vores kundeservice.
Oplys gerne din adresse og gerne billeder af kuverterne, så vi kan undersøge problemet.