Med adressebogen i dao-appen kan du gemme dine modtagere, så du slipper for at indtaste de samme oplysninger, hver gang du sender et brev eller en pakke.
Sådan gemmer du en modtager
- Åbn dao-appen, og log ind.
- Tryk på Mere i menuen nederst.
- Vælg Adressebog.
- Tilføj en ny modtager, og indtast navn og adresse.
- Kontrollér oplysningerne, og tryk på Gem.
Hvordan retter eller sletter jeg en modtager?
Åbn Adressebog, og vælg den modtager, du vil ændre.
Her kan du rette oplysningerne eller slette modtageren fra din adressebog.
Husk: Kontrollér altid modtagerens adresse, inden du køber porto eller fragt – også selvom adressen allerede er gemt.