Det er nemt at sende en pakke med dao. Du køber din fragt på vores hjemmeside eller i dao-appen og vælger selv, om du vil aflevere pakken i en daoSHOP eller få den hentet hjemme hos dig.
Du behøver ikke en printer. Du kan bare skrive din 9-cifrede pakkekode på pakken, så klarer vi resten.
Sådan sender du din pakke
- Køb din fragt. Køb fragt her, eller brug dao-appen. Vælg, hvor pakken skal leveres, og om du selv vil aflevere den eller have den hentet hjemme.
- Pak din pakke godt ind. Sørg for, at indholdet er beskyttet under transporten. Se vores guide til, hvordan du pakker din pakke.
- Skriv pakkekoden på pakken. Når du har købt fragten, får du en 9-cifret pakkekode, som du skriver tydeligt på pakken. Har du allerede en fragtlabel, kan du bruge den i stedet.
- Send din pakke. Aflever pakken i en daoSHOP, eller gør den klar til afhentning med daoPICKUP.
Hvor kan jeg aflevere min pakke?
Du kan aflevere pakken i en af vores mere end 1.600 daoSHOPs over hele landet. Har du skrevet den 9-cifrede pakkekode på pakken, printer personalet fragtlabelen for dig.
Vil du hellere have pakken hentet hjemme?
Med daoPICKUP slipper du for turen til daoSHOP. Du vælger afhentning, når du køber din fragt, og stiller pakken klar på din adresse efter kl. 22.
Husk at skrive den 9-cifrede pakkekode tydeligt på pakken.
Husk din indleveringskvittering
Når du afleverer pakken i en daoSHOP, får du en indleveringskvittering på SMS. Gem den, indtil pakken er nået frem til modtageren.
Du kan altid følge din pakke under Find din pakke.