Du kan selv gøre nogle enkle ting for at hjælpe os med at levere dine breve korrekt.
Tjek disse fem ting
- Din adresse: Sørg for, at afsenderen har dit fulde navn og din korrekte adresse – også etage og dørnummer, hvis du bor i lejlighed.
- Navn på postkassen: Dit navn skal stå tydeligt på postkassen. Skriv gerne både fornavn og efternavn.
- Plads i postkassen: Tøm den jævnligt, så der er plads til nye breve.
- Adgang til postkassen: Sørg for, at vores bud nemt og sikkert kan komme til postkassen.
- Adgang til opgangen: Bor du i en aflåst ejendom, skal vi kunne komme ind til brevkasseanlægget.
Hvad hvis dao ikke kan komme ind i min opgang?
Kontakt din vicevært, udlejer eller ejendommens administrator, så de kan hjælpe med at sikre den nødvendige adgang.
Er du lige flyttet?
Husk at melde flytning på borger.dk og give dine afsendere besked om din nye adresse.
På den måde mindsker du risikoen for, at dine breve bliver forsinkede eller sendt retur.