Når du flytter, skal du melde din nye adresse til Folkeregisteret. Du skal også huske at give besked til de virksomheder og andre afsendere, som sender dig breve.
Sådan sikrer du din post efter flytning
- Meld din flytning. Gå til borger.dk, og registrér din nye adresse. Det skal du gøre senest 5 dage efter flytningen.
- Giv dine afsendere besked. Husk fx banker, forsikringsselskaber, foreninger og virksomheder, du modtager breve fra.
- Opdatér dine abonnementer. Har du abonnement på aviser eller magasiner, skal du også give udgiveren din nye leveringsadresse.
- Sæt navn på postkassen. Sørg for, at dit navn står tydeligt på din nye postkasse.
Får dao automatisk besked om min flytning?
Ja, dao får automatisk besked, når din flytning er registreret i Folkeregisteret.
Men det betyder ikke, at alle virksomheder og private afsendere får din nye adresse.
Derfor er det vigtigt, at du selv giver dine afsendere besked.
Bliver mine breve automatisk sendt videre?
Du skal ikke regne med, at breve, der er adresseret til din gamle adresse, automatisk bliver sendt videre.
Kontakt derfor dine afsendere i god tid, så de sender til den rigtige adresse fra starten.