Breve, du sender med dao, er ikke automatisk forsikret.
Vi yder som udgangspunkt ikke erstatning, hvis et brev bliver væk, forsinket eller beskadiget under transporten. Det gælder også brevets indhold.
Skal du sende noget vigtigt?
Hvis du har brug for dokumentation for, at brevet er afleveret til modtageren, kan du vælge et rekommanderet brev.
Her kvitterer modtageren for leveringen, og du får en leveringskvittering på e-mail.
Vær opmærksom på, at en leveringskvittering ikke er det samme som en forsikring.
Du kan læse mere om ansvar og erstatning i vores handelsbetingelser.